Artikler
Til manddomsprøve med bar røv og AK47
I Omo-dalen i det sydvestlige Etiopien har tiden stået næsten stille. Her belønnes den stædige eventyrer med stammefolk, som lever i pagt med naturen. Det er dog langtfra nogen søndagsudflugt. Ekstremt dårlige veje og primitive forhold sætter min tålmodighed på prøve, jo dybere ind i dalen jeg rejser
Afrikansk forbrydercelle
Jeg er på vej til et land, som ikke eksisterer. Ikke officielt i hvert fald. Selvom løsrivelsen skete for 20 år siden, og landet både har egen regering, politimyndighed og valuta, anerkendes det stadig ikke af resten af verden. Jeg er nysgerrig efter at finde ud af, hvordan det er at opholde sig et sådant sted.
Et nyt Yemen?
Der er ikke andre vesterlændinge ombord på flyet til Sana’a, Yemens hovedstad. Det er ikke så underligt; de fleste landes udenrigsministerier fraråder al indrejse i Yemen og opfordrer deres borgere til at forlade landet. Utilfredshed med regeringen og økonomisk ulighed har ført til voldsomme sammenstød. Desuden mistænkes Yemen for at være base for Al-Qaedas hovedkvarter på den arabiske halvø. De sidste par år er sikkerhedssituationen blevet drastisk forværret med borgerkrigstilstande i nord, øget Al-Qaeda aktivitet i øst og en politisk oprørsbevægelse i syd. Men Yemens stolte klansamfund, ældgamle kultur og arabiske gæstfrihed har længe stået højt på min ønskeliste. Uroligheder eller ej.
Orientens Perle
Samarkand. Bare navnet oser af eventyr og mystik. Byens storslåede bygningsværker, ældgamle historie og strategiske placering på Silkevejen har til alle tider tiltrukket rejsende fra fjerne egne. Engang var det handelsrejsende, i dag er det turister.
Tradition, tæpper og tårer - påske i Antigua
Collectivoen suser rundt i hårnålesvinget men hugger så pludselig bremserne i. Selv igennem det ridsede vindue er solnedgangen og bjerglandskabet betagende. Men det er den enorme bilkø foran os, som kræver min opmærksomhed. Nej, jeg er skam ikke den eneste, som har fået den gode idé at besøge Antigua og opleve påsken. Det kommer heller ikke bag på mig, men det bekymrer mig en anelse, at jeg endnu ikke har fundet ly for natten.
Påske i Filippinerne
I Asiens eneste kristne land er rituelt drama, processioner og korsfæstelser faste traditioner, som flere steder føres ud i det ekstreme. Næsten hvert år viser danske medier billeder af de opsigtsvækkende korsfæstelser, men hvad er det, der driver folk til frivillig korsfæstelse, som fordømmes af den katolske kirke?
New York! New York!
New York! New York! sang Frank Sinatra. Byernes by og verdens centrum, hvor alt kan ske. Og sandelig sker. "In a New York minute" - knap nok, men hvad kan man egentlig nå på 24 timer i denne berømte metropol?
Belize - dykning i verdensklasse
Jeg kan næsten ikke vente med at få fødderne i vandet. Efter en måneds rejse gennem Mellemamerikas skove og bjerge er jeg omsider nået ud til kysten. Nu skal det vise sig, om det var besværet værd at slæbe dykkergrejet rundt i busser og toge.
I fedtefadet i olieland
Iran er OPECs tredjestørste olieeksportør og kun overgået af Saudi Arabien og Norge. Men hvordan er det nu lige med det her sorte stads? Det var det vi måtte finde ud af – jeg og min lige så vanvittige rejsekammerat, Rasmus. Vi trængte til at se noget andet. Vi trængte til en udfordring, og det var ikke vanskeligt at overbevise Rasmus om, at det kunne blive et godt eventyr.