Sydhavet – Bounty-land og hovedjægere

Lige siden de første opdagelsesrejsende sejlede rundt i Sydhavet, har dets tiltrækningskraft været enorm: hvide sandstrande, det klare varme vand, svajende palmer, glade og letpåklædte øboere med duftende blomster i håret – kort sagt det søde liv. Det er ikke stedet for travle mennesker men for livsnydere, som værdsætter kokosnødder i hængekøjen. Tempoet er skruet helt i bund, og den blide brise i palmernes skygge får dagene til at smelte umærkeligt sammen.

 

Men bag det paradisiske ydre gemmer sig en fortid med stammekrige og hovedjægere. Historiens dramatiske ekko og øernes isolation tiltrækker stadig både turister og eventyreren. Her kan man nyde livet på sin “egen” ø eller gå på eventyr på øer, som ellers aldrig modtager gæster.

Med eventyrblod i årene og masser af tid, krydser jeg det mægtige Stillehav fra øst til vest. Første stop er Påskeøen, som er en af verdens mest isolerede øer. Lige siden dens europæiske opdagelse i 1722 har den tiltrukket arkæologer og andre rejsende med sine kæmpestatuer – de såkaldte moai, der betragtes som Stillehavets største kulturskat og mysterium. Påskeøen er et vindomsust sted med få træer og forrevne, vulkanske skrænter som eneste værn mod utrættelige kæmpebølger. Jeg vandrer øen rundt og overnatter mutters alene i et udslukt vulkankrater blandt de dystre moai.

 

Jeg rejser videre vestpå til Cook Islands, som engang var skueplads for Mytteriet på Bounty. De 15 postkort-skønne småøer indfrier alle forventninger om et sydhavsparadis med deres pragtfulde klima og tilbagelænede stemning. Nationalsporten er at foretage sig så lidt som overhovedet muligt og folkedragten er palmeskørt og blomsterkrans. Hvorfor bekymre sig? Der er jo fisk i vandet og kokosnødder i palmerne.

 

Når driverlivet bliver for meget, fortsætter jeg til Solomon Islands, som er Sydhavets bedst bevarede hemmelighed. Det er et land fuld af eventyr og kontraster. Her er man trods en rig kulturhistorie ikke vant til turister, og et hvidt ansigt kan ikke undgå at vække opmærksomhed. Jeg kommer helt ud til de fjerneste øer for at komme tæt på de venlige ø-boere i regnskoven og deltage i deres hverdag, fiske hummere, blive syg med malaria – og gå i kirke. På en lille ø udlever jeg min Robinson Crusoe-fantasi, og en medicinmand lærer mig om regnskovens planter samt at jage med bue og pil. Med machete i hånden følger jeg overgroede stier til hovedjægernes stendysser med kranier og skal-penge, som nu blot er et minde fra en ikke så fjern fortid.

 

Praktisk info

  • Varighed: ca. 1½ time inkl. kort pause
  • Præsentation: foto-show med musik, røverhistorier og rekvisitter