Kun døde fisk flyder med strømmen

– interview med Søren Bonde, august 2012

I samarbejde med SeptemberNet

 

”Jeg er klar til næste rejse”, siger Søren Bonde på 38 år, der netop er hjemvendt fra Kirgisistan i Centralasien. Det er et af de hjørner af verden, der ikke så ofte besøges af turister fra den vestlige verden. Ikke desto mindre har Søren netop været guide på en tur dertil for en gruppe danske turister.

 

SeptemberNet

Kirgisistan… det kender jeg ikke så meget til. Hvordan var det?

 

Søren

Det var spændende. Det er et land, hvor kun en tredjedel af befolkningen bor i byområder, og hvor størstedelen af befolkningen stadig lever, som de har gjort i tusindvis af år – i naturen i op til 3000 m højde bor de i filttelte eller ”Jurter”, som de kaldes.

Vores indkvartering var netop i Jurter på denne tur. Vi så hvordan hverdagslivet i teltene forløb med tøjvask, tørring, madlavning osv. inde i teltene. Nogle telte var udstyret med et hjemmelavet oliefyr bestående af en tønde med en skorsten. Det er naturligvis en stor luksus i et klima, hvor det bliver ned til 5 gr. om natten – om sommeren vel at mærke. Så det var en skøn blanding af gammel kultur og nye hjælpemidler.

 

SeptemberNet

Og det var bare den seneste rejse ud af de mange mange rejser, du har gennemført i de sidste 20 år. Hvordan startede det?

 

Søren

Jeg havde en udlængsel i gymnasiealderen og en lyst til at rejse ”derud, hvor ingen andre kommer”. Det har været et gennemgående udgangspunkt for mine rejser, at komme i dybden med områder, der er svært fremkommeligt eller ikke særlig rejsevenlige, og som byder på en helt anderledes kultur, end den jeg kommer fra i Danmark.

Min første rejse gik til Lapland som 20-årig i 1994. Derefter var jeg 5 måneder i Filippinerne, Vietnam og Kina i 1995. Mange af de steder, jeg besøgte, havde længe været ”lukket land”, og jeg kunne derfor udforske det som en af de første. Det er klart, at det nu om dage er blevet mere normalt at rejse i de områder.

Så i 1998 var jeg i Sydamerika i 8-9 måneder – det er den længste rejse, jeg har haft. Og i 1999 havde jeg en fantastisk spændende tur til Papua New Guinea.

De seneste år har jeg bl.a. været i Iran på rundrejse som guide og på egen hånd, og jeg har været i Etiopien og Eritrea i det nordlige Østafrika, hvor jeg besøgte nogle stammefolk i ørkenen. Det siges at være verdens varmeste område, og trods det sidder de dagen lang og bryder salt i 55 gr. varme. Det er et barsk liv, og turen gav virkelig stof til eftertanke – noget jeg bl.a. holder foredrag om. Denne tur måtte i øvrigt planlægges nøje af hensyn til sikkerhed. Jeg måtte bl.a. rejse med vagter noget af vejen.

 

SeptemberNet

Hvordan planlægger du dine rejser?

 

Søren

Før i tiden var det bare at finde et udgangspunkt, købe en flybillet, pakke en rygsæk og så tage af sted med en guidebog i hånden, hvis der altså fandtes en for området. Jeg havde blot en meget løs plan for, hvor jeg ville hen, og hvad jeg ville se. Så jeg rejste på må og få.

De seneste år har jeg brugt en del tid på at planlægge mine ture. Jeg har haft et formål med at rejse, og jeg har gerne villet have noget materiale med hjem. Det giver mulighed for at holde foredrag, hvilket er en af mine indtægtskilder i dag.

Jeg fungerer også som rejseleder for nogle rejseselskaber. Her er rejsen nøje planlagt på forhånd, og min rolle er at navigere igennem planen med et hold gæster. Det giver mig også en indtægtskilde, selvom jeg er lidt kræsen med hvilke ture, jeg vil tage. Jeg synes ikke det er interessant at tage til det samme sted mange gange.

Så det er lykkedes mig at gøre mine rejser til min levevej, og jeg bruger alt det jeg tjener på mine egne rejser.

 

SeptemberNet

Hvad giver det dig personligt at rejse?

 

Søren

Jeg synes det er spændende at opleve andre kulturer, der er meget anderledes end vores. F.eks. at komme ud til stammer i New Guinea, hvor de ikke har set en hvid mand i 25 år.

En af de ting, der har gjort mest indtryk på mig, er, at der er mange eksempler på fattige mennesker, der er meget rige på lykke. Her bliver små ting store. I hvert fald virker de mere lykkelige end mange i den vestlige verden, der konstant stræber efter mere, selvom de allerede har meget. At komme ud i verdens mindst besøgte hjørner og måske verdens fattigste folk sætter tingene lidt i perspektiv herhjemme, hvor folk halser rundt efter lykken…

 

SeptemberNet

Hvad giver dig energi til livet?

 

Søren

Det at planlægge og gennemføre en rejse i et ufremkommeligt og sjældent besøgt land og have tid til at komme i dybden og forstå en anden kultur. Et af mine mottoer er ”Kun døde fisk flyder med strømmen”. Min erfaring er, at oplevelsen bliver bedre jo færre besøgende, der har været der før mig, og jo sværere det er at komme derhen. Jo mere spændende synes jeg, det er, selvom jeg også af og til har været i farlige situationer eller har været syg undervejs.

Min næste længere rejse kommer nok til at gå til New Guinea igen. Denne gang skal rejsen planlægges nøje. Jeg vil gerne besøge stammer, der lever isoleret f.eks. i bjergene. På baggrund af oplevelserne har jeg mulighed for at komme hjem og dele min viden gennem mine foredrag og måske hjælpe til at sætte tingene lidt i perspektiv for andre.