Papua Ny Guinea – en rejse i tiden

Papua Ny Guinea er et af de få steder i verden, hvor man stadig kan møde mennesker, som lever næsten uforstyrret af den moderne civilisation. Det er et af verdens sidst udforskede områder, og flere steder er stadig ubesøgte. Men ø-riget er i hastig udvikling. Ældgamle stammesamfund trues af tvangsflytninger og civilisationens ubarmhjertige fremmarch. I Papua Ny Guinea mødes nyt og gammelt, og stadigt eksisterende stenalder-kulturer står over for det moderne “fremskridt”.

 

Lidt baggrund

Den barske geografi er blandt hovedårsagerne til stammernes isolation. Det bjergrige indre afskærer fuldstændig de enkelte landsdele fra hinanden. Vejnettet er meget ringe selv på hovedøen, og Papua Ny Guinea er et af de eneste steder i verden, hvor man ikke kan køre fra hovedstaden til andre vigtige byer. Til gengæld er det ofte muligt at flyve til mangen en lille flække i landet – ellers må man vandre i dagevis som de lokale. Dertil kommer at stammerne enten har bekriget eller undgået hinanden. Dette har medført, at der i dag tales over 800 forskellige sprog, og der er så godt som ingen national bevidsthed til at forene de mange isolerede landsbyer, der så sent som i 1975 blev til det selvstændige land Papua New Guinea.

 

Isolationen, den dårlige infrastruktur, de mange forskellige sprog gør Papua Ny Guinea til et land med store kulturelle forskelle. Nationalt set er højlandet f.eks. helt anderledes end kysten og småøerne. Regionalt set er der en verden til forskel mellem landsbyerne og de lidt større byer. Disse unikke kulturelle og geografiske forhold gør Papua Ny Guinea til et meget fascinerende men også vanskeligt sted at besøge. For den rejsende er der ikke megen hjælp at hente, og det kan være vanskeligt at finde et “officielt” sted at overnatte. Derfor er man ofte dybt afhængig af de lokales gæstfrihed. Selv rejser de kun, når det er bidende nødvendigt, og de bor hos slægtninge af frygt for nabostammerne og onde ånder. Gæstfriheden er overstrømmende og erstatter enhver form for privatliv, når man uvægerligt bliver landsbyens omdrejningspunkt dag og nat.

 

Foredraget

Med telt, kogegrej og kamera rejser jeg rundt i et af verdens mest uberørte områder for at opleve en meget fremmedartet kultur fuld af kontraster. I Tari møder jeg en lokal fyr, Steven, og sammen vandrer vi ad ukendte stier i dagevis og uden kort fra landsby til landsby i spektakulære bjerge lokket af uddøende traditioner og den smukke Strickland-kløft. Undervejs oplever jeg farvestrålende “sing-sings”, hvor de meget forskellige stammer samles til en form for stor danse-opvisning i deres traditionelle ansigtsmasker og klædedragter. Udenfor et nedbrændt pensionat i Mount Hagen møder jeg Francis, som engang vandt en rejse til OL i Lillehammer! Francis inviterer mig til at bo hos sig i sin landsby. Et par dage efter er der bryllup i landsbyen, og mit bidrag til brudeprisen gør mig til en del af familien.

 

Min ukuelige nysgerrighed og eventyrlyst leder mig ned i regnskoven hvor vejen ender ved floden Ramu. I tre dage venter jeg på en kano og møder Simon. I otte dage padler vi sammen ned ad den malariabefængte krokodilleflod i en udhulet og utæt træstamme dybt ind i regnskoven for at møde missionærer og stammefolk og opleve resterne af en naturreligion, som snart vil forsvinde.

 

Praktisk info

  • Varighed: ca. 1½ time inkl. kort pause
  • Præsentation: foto-show med masser af røverhistorier og rekvisitter